Samarbejde med forældre
Den daglige dialog med forældre er rigtig vigtig for os. Personalet giver i videst muligt omfang personlig feedback om dagen ved afhentningerne ligesom der arbejdes meget med at tage imod det enkelte barn på en god måde, så børn og forældre føler sig mødt ved starten af dagen i institutionen og dagen starter så optimalt som det er muligt på givne dag.
Vi holder en samtale med familierne, når barnet har gået i institutionen i ca. 3 måneder. Dette for at evaluere indkøringen, samt sikre et fortsat godt samarbejder. Ligeledes afholdes der trivselssamtaler ved behov samt overleveringssamtaler til fx skole når dette er relevant.
Vi kommunikerer dagligt på AULA gennem personalets dagbogsopslag, der både indeholder billeder og tekst om dagen, heri involveres forældrene i børnenes læring, udvikling og trivsel. Ligeledes bruger vi AULA i forbindelse med forskellige aktiviteter, ferieplanlægning mv.
Derudover arbejder vi med, at forældrene deltager i forskellige aktiviteter i institutionen herunder kaffe eftermiddage, Luciaoptog, afslutning for kommende skolebørn.
Den daglige leder sørger for i videst muligt omfang at stå til rådighed for forældrene, hvis der skulle være spørgsmål eller andet, dette gælder både personlige kontakt, telefonisk kontakt eller via mail og AULA.
Den daglige leder deltager ligeledes i relevante møder med forældre, lige fra trivselssamtaler til skoleoverleveringsamtaler.